American Crime

American.Crime.Banner[1]

Serien starter med et mord på en hvid mand og ret hurtigt har man arresteret en række mistænkte. Men hvad der på overfladen ligner en nem sag, er ikke så enkelt alligevel. Serier handler meget om racisme på mange planer – både mellem hvide,  sorte og mexicanere men også racerne internt.

Vi synes at serien er rigtig spændende og nyder især den tidligere Desperate Housewives skuespiller Felicity Huffmans præstation som stram, sandhedsfornægtende kontrolfreak. American Crime på IMDB

Allegiance

allegiance[1]

Vi nåede seks afsnit ind i serien før vi gik kolde på den. Serien handler om russiske spioner bosat i USA og grundlæggende er den fin nok men den er et klassisk eksempel på hvad en enkelt fejlcasting gør ved en serie. Vi kan bære over med at hovedpersonen (Alex O’Connor) konsekvent skal se stresset og plaget ud men søsteren (Natalie O’Connor) spiller så ufatteligt dårligt at det overskygger alt. Hun ville passe fint ind i TV serien Glamour men her famler hun rundt som en elefant i et badekar. Allegiance på IMDB

Mad Men

MadMen-banner-cf806945f723be3bdeb7b1032cccbd9e[1]

Serien er nu på sin syvende og sidste sæson. Krøniken om det moderne Amerika, set fra et reklamebureaus perspektiv og Don Drapers whiskyglas, har haft sine op og nedture og de første sæsoner var klart de bedste. Billedmæssigt er serien en nydelse og den har da også været en tøjmæssig stilskaber og det er ikke usædvanlig at møde en halvtredserkjole i det Københavnske gadebillede. Lidt komisk er det alligevel at en serie der handler om reklamer, selv bliver en reklamesøjle. Mad Men på IMDB

The Leftovers

269689-g4[1]

Vi er her på matriklen ikke synderligt begejstrede for sci-fi serier. Ofte er fremtiden skildret som et mørkt og trøstesløst sted og i længden er det alt for deprimerende at lægge hjerne til. Denne serie er lidt anderledes – den foregår i nutiden og skildrer hvad der egentlig sker, når 142 millioner mennesker pludseligt forsvinder i den blå luft. Første spørgsmål må nødvendigvis være hvem har taget de mennesker og hvorfor lige netop dem? Serien skildrer især hvordan De Tiloversblevne forholder sig til at der pludselig er en usynlig magt og hvad det gør med deres verdensbillede.

Her i huset er vi begejstrede for serien og afventer i spænding sæson 2. The LeftOvers på IMDB

Black Mirror

Black%20Mirror%20S01%20S02%201080%20WEB-DL%20HDTV%20H264%20DD2.0%20CtrlHD%20Dno[1]En serie, der viser bagsiden af vores overforbrug af elektronik og gadgets. Særdeles velskrevet og filmet og man kan ikke slippe hvad der sker på skærmen. Kæresten og jeg så alle afsnit lige efter hinanden, den var ret spændende – og ret kvalm.

Et lille råd: Ser man den for handlingens skyld, misser man hele pointen. Ser man derimod ind i The Black Mirror og ser sig selv, kan man ikke undgå at få lyst til at sætte al isenkrammet i Den Blå Avis under sektionen “Afhentes”. The Black Mirror på IMDB