Kvinde, kend dit EU i hverdagen – Politiken.dk

politics

Læs: Kvinde, kend dit EU i hverdagen – Politiken.dk.

Jeg er overhovedet ikke uenig i teksten eller pointen med at det er
fremmmende at sætte sig ind i tingene. Men jeg er
bare så træt af klicheen “Vi kvinder” og jeg bliver regulært plejehjemstræt
af kvinders lyst til definere sig selv som værende kønnet med det helt
særlige ansvar og de helt særlige pligter.

Jeg synes grundlæggende at det handler om at være menneske og ikke
om man er mand eller kvinde. Jeg holder virkelig meget af sætningen
“Argumenter for dine begrænsninger og sandelig skal de blive dine” – men
selv om jeg er mand og må indse at jeg har visse medfødte præferencer, så
skal det ikke være en stopklods.

Jeg øver mig dagligt i at bekrige mine nedarvede “mandlige instinkter” og tage afstand
fra neandertaltænkning og befinde mig i år 2014.

Det synes jeg vi har pligt til som mennesker. Ellers bliver det bare
aldrig anderledes og med den konsekvens at mænd og kvinder ikke flytter
sig en tomme, hverken mentalt eller fysisk.